Hjemmelavet jordbæris, som er lavet på en helt uimodståeligt lækker cremet is.
Denne is bliver lavet af en lækker hjemmelavet jordbærmarmelade,
som blandes i isen lige inden den er færdig i ismaskinen.
Har du ikke en ismaskine, kan du sætte iscremen ind i fryseren.
Isen røres hvert 10 minut, efter 30 minutter tilsættes jordbærmarmeladen.
Du skal røre i din jordbæris i ca. 1 time, Så undgår du at din is krystallisere.
Server isen i en gammeldags vaffel, eller i en skål med frisk frugt.
Opskriften giver ca. 1 liter lækker hjemmelavet is.
Jordbæris – Prøv også vores opskrift på en fantastisk Stracciatella is her.
Jordbæris opskrift på hjemmelavet is
Ingredienser
- 4 stk Pasteuriseret æggeblommer
- 120 gram Sukker
- 1 tsk Vaniljepulver
- 250 ml Piskefløde (38%)
- 100 ml Sødmælk
- 1 dl Jordbærmarmelade
Sådan gør du
- Æggeblommer, sukker og vaniljepulver piskes sammen til en luftig æggesnaps. Piskefløde og sødmælk kommes i, og piskes godt sammen med æggesnapsen. Kom blandingen over i en gryde, og varm blandingen op til det rammer 80 grader. Kom blandingen over i en skål, og stil det i køleskabet. Blandingen skal være helt koldt.
Jordbæris
- Iscremen hældes i ismaskinen, og køres i ca 20 minutter.Kom det hjemmelavede jordbærmarmelade i, og kør videre til isen har en konsistens som tyk softice.Jordbærisen kommes i en beholder, og sættes i fryseren.Isen skal nu fryses i mindst 2 timer.Velbekomme.
Skriv et svar