Tarteletter - Opskrift på høns i asparges en klassiker både til forret, frokost eller til aftensmaden. Nemt og hurtigt.
Tarteletter med høns i asparges er en af de helt store klassiker. Jeg husker tydeligt hvor begejstret jeg var for de lækre tarteletter, med asparges, kylling og en fantastisk lækker sovs. Jeg syntes ikke der behøves at være en anledning til at få dem, da alle i vores husstand virkelig elsker dem.
Spis de lækre tarteletter med tarteletfyld til forret, frokost eller aftensmad. Jeg vil til enhver tid anbefale at koge en høne, du får simpelthen den bedste smag ud af dette.
Men hvis du ikke har tiden, kan du bruge ca. 600 gram kyllingefilet, og kom 1 hønsebouillonterning ned til kyllingefilet når du koger dem. Herefter følger du blot opskriften til tarteletter med kylling.
Denne opskrift er til ca. 4 personer.
Tarteletter med høns i asparges
Ingredienser
Kogning af høne
- 1300 gram Kylling
- 1,5 liter Vand
- 2 stk Løg (I grove stykker)
- 2 Stk Gulerødder (i grove stykker)
- 1 stk porrer (i grove stykker)
- 2 stk Laurbærblade
- 1 tsk Flagesalt
Sovsen
- 40 gram Smør
- 3 spsk Hvedemel
- 3 dl Vand fra kylling
- 1 dl Sødmælk
- 2 ds Aspargessnitter
- Salt
- Friskkværnet peber
Tarteletter med høns i asparges
- Tarteletter
- Persille ( hakket)
- Tomat (bådskåret)
sådan gør du
Kogning af høne
- Hønen renses, og skylles grundigt under koldt vand.
- Kom kyllingen ned i en passende gryde, og kom de øvrige ingredienser til kogning af høne ned i gryden. Kog hønen i ca. 40 minutter.
- Når hønen er kogt, skal den køle lidt af.Det er vigtigt at du gemmer vandet fra hønen, da du skal bruge noget af det til sovsen senere. Kom vandet ned i en skål, igennem en sigte.
- Brug en gaffel og pluk kødet af hønen.
Sovs til høns i asparges
- Kom smør ned i en gryde og smelt det.Tilsæt hvedemel, og pisk det grundigt sammen. Tilsæt 3 dl vand fra hønen, og 1 dl sødmælk, og pisk det rigtig godt sammen. Tilsæt væsken fra 1 ds. asparges. Rør det hele godt sammen, og kog saucen i ca. 3 minutter.
- Tilsæt de 2 ds aspargessnitter og kødet fra kyllingen. Det hele skal nu simre ved svagt varme i ca. 10 minutter. smag til med salt og friskkværnet peber.
Tarteletter med høns i asparges
- Tænd ovnen på 200 grader.Når ovnen er varm, lunes tarteletterne i 5 minutter.
- Tarteletter med høns i asparges anrettes på et fad.Velbekomme.
Ernæringsindhold
Kan man fryse tarteletter med høns i asparges??
Du kan roligt fryse din tarteletfyld. Det sker der bestemt intet ved.
Frys det ned i en pose, så fylder det ikke meget i fryseren, og nemt at tage op når det skal bruges.
Bliv ikke skræmt af at det ser lidt grynet ud når du opvarmer fyldet, det er ganske normalt, og forsvinder når du har fået det ordentlig varmet igennem.
Høns i asparges
Du kan sagtens få det uden tarteletter. Prøv f.eks. at få kogte kartofler til i stedet for. Det er en god måde at få det 2 dage i træk, og så smager begge måder helt fantastisk.
Vidste du??
At tarteletter er fransk, og betyder en lille tærte. Vi skal helt tilbage til ca. 1700 tallet, hvor vi ser en tartelet blive omtalt første gang i en kogebog. Denne skribent der omtaler tarteletten var ansat på en slot på Sydfyn. I bogen bliver den lavet som dessert, med hjemmelavet syltetøj.
Prøv nogle af vores andre lækre opskrifter:
Farserede porrer - Opskrift på indbagt porrer stegt på pande
Sommerfuglekylling - kylling på kartoffelbund
kyllingefrikadeller - Pandestegte frikadeller med kylling
Kylling i paprikasauce - paprikagryde med kylling
Nachos med kylling og ost
Skriv et svar