Ørred i ovn

Madgryden.dk » Opskrifter » Hovedretter » Ørred i ovn
ørred opskrift

Ørred i ovn – Opskrift på nem regnbueørred grill eller ovn

Vi har lige været på en lille weekendtur i vores campingvogn, hvor der var en fiskesø til fri afbenyttelse, eller man må fange en regnbueørred om dagen. Da vi alle nyder at fiske i put and take søer, så skulle vi da se om vi kunne fange en regnbueørred. Vi satte os ned til søen der ved 19 tiden, og hyggede lidt med chips og sodavand. Pludselig forsvandt proppen ned under vandet, og kampen med fisken var sat igang. Vores store dreng Markus, stod straks klar med fangstnettet. Efter nogle minutters kamp med fisken, kom den heldigvis i land. En flot stor ørred på ca. 1200 gram renset. Den kom straks op i fryseren i fælleshuset, så den kunne holde sig til vi skulle hjem. Da vi kom hjem skulle vi nyde fisken, og mindes tilbage til turen og kampen med fisken. Vi valgte at lave vores ørred i ovn, da det er nemt og smager helt fantastisk. Da vi virkelig elsker fisk hjemme ved os, så passede 1200 gram fisk helt perfekt til os. Sammen med fisken serverede vi frisk pasta, og mums hvor var det bare lækkert.
Denne på ørred i ovn er til 4 personer.

Prøv også vores lækre opskrift på Indbagt laks med spinat og butterdej – laks på kun 30 minutter

ørred i ovn

Ørred i ovn – Opskrift på grill eller ovn

Sofus Madsen
Opskrift på nem regnbueørred grill eller ovn
5 fra 1 stemme
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
0 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret aftensmad
Køkken dansk
Antal 4 Personer
Kalorier 375 kcal

Ingredienser
  

Ørred i ovn

Sådan gør du
 

regnbueørred renses og krydres

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
    Skyl ørred under koldt vand, fjern blod og lignende.
    Skrab fisken for løs skæl, og skyl fisken igen under koldt vand.
    Kom salt og friskkværnet peber ind i fisken, og læg fisken på et stk stanniol.
    Læg citronskiverne ind i regnbueørred, og kom persille ind efterfølgende.
    Slut af med at skære smør ud i passende skiver, og læg det ind i fisken.
    ørred - regnbueørred

Ørred pakkes ind

  • Fold stanniol rundt om fisken, og læg den på en bageplade.
    ørred i ovn

Ørred i ovn

  • Kom fisken ind i ovnen.
    Bag fisken i en forvarmet ovn på 200 grader i almindelig ovn, bag ørred i ovn ii ca- 25 minutter.
    Fisken er klar når skindet er nemt at tage af kødet.
    Velbekomme,
    ørred i ovn

Nutrition

Kalorier: 375kcalKulhydrater: 0.03gProtein: 61gFedt: 12gMættet fedt: 3gFlerumættet fedt: 4gEnkelumættet fedt: 4gTransfedt: 0.1gKolesterol: 182mgNatrium: 109mgKalium: 1445mgFiber: 0.01gSukker: 0.01gVitamin A: 270IUVitamin C: 8mgCalcium: 202mgIron: 2mg
Søgeord regnbueørred, ørred, ørred i ovn, ørred opskrift
Kunne du lide vores opskrift ? Skriv gerne en kommentar eller anmeldelse

Ørred på grill

Fremgangsmåden er fuldstændig den samme, som hvis den skulle i ovnen. Når fisken er pakket ind i stanniol, ligges den på opvarmet grill. På grillen er det yderst vigtigt at det er indirekte varme, som du griller fisken med. Temperaturen i grillen skal ligge på omkring de 200 grader. Her skal du regne med ca. 20 minutter. Når din ørred på grill er færdig, kan du åbne pakken op og teste om skindet slipper let fisken. Hvis det er nemt at fjerne skindet, er fisken klar til at blive spist.
Velbekomme.

Holdbarhed regnbueørred

skulle der være noget tilbage fra denne ørred opskrift, så kan det holde sig på køl i 3 dage. Personligt kan jeg godt lidt det på et stykke franskbrød, med en lækker dressing ovenpå. Det gør bare lige madpakken lidt bedre dagen efter.

Må vi sende dig en mail med lækker mad ?
Så vil vi gerne sende dig nyhedsmail med de bedste madopskrifter helt gratis.

Vi spammer ikke! Læs vores [link]privatlivspolitik[/link] hvis du vil vide mere.

Sofus Madsen

Skriv en kommentar

Bedøm opskriften med antal stjerner