Grydestegt fasan - Her får du en nem og lækker opskrift på stegt fasan med bacon. Læs mere om opskriften her på madgryden.dk
I dag har jeg været så heldig at få fat i 2 store flotte fasaner, og de havde stadig deres store flotte fjerdragt på. Hvis man tilbereder dem rigtigt, så får man det mest lækre møre kød. Men man kan også risikere at få et stykke tørt kød, hvis det tilberedes forkert.
Derfor er det meget vigtigt at der kommer rigeligt at væde ned til fasanerne, det gør nemlig at dine fasaner ikke bliver tør. Grunden til at jeg bruger bacon i grydestegt fasan, er for det første for at give lidt smag, og for det andet for at give fasanerne mere saft i kødet.
Når man får fasaner, så skal man selvfølgelig have en god vildtsovs. Derfor bruger jeg altid væden som fasanerne ligger i, det giver en fantastisk smag til vildtsovsen.
Min opskrift på vildtsovs, finder du længere nede på siden.
Denne opskrift på grydestegt fasan er til 4 personer.
Grydestegt fasan med bacon
Ingredienser
Grydestegt fasan
- 2 stk Fasan
- Salt
- Friskkværnet peber
- 1 bundt Frisk persille
- 200 gram Bacon skåret i tern
- 50 gram Smør
- 1 stk Løg
- 2 kviste Frisk timian
- 2,5 dl Rødvin
- 2,5 dl Piskefløde
- 1 liter Hønsebouillon
sådan gør du
Grydestegt fasan
- Skyl fasanerne grundigt, og tør dem med køkkkenrulle.Krydre hvert enkelt fasan med salt og friskkværnet peber.
- Hak persille fint, og kom det i fasanerne sammen med 100 gram bacon i hver.Luk til med en kødnål.
- Kom 50 gram smør i en gryde, og brun fasanerne af på alle sider enkeltvis.Når fasanerne er brunet af kommes de begge ned i gryden.
- Groft hakket løg, timian, rødvin, piskefløde og en 1 liter hønsebouillon kommes ned til fasanerne.Lad nu de grydestegte fasaner småsimre i ca. 1 time.Det er meget vigtigt at de steges helt møre, så test efter 1 time med en gaffel om de er nok.
- Gem endelig væden fra fasanerne, den skal du bruge til din vildtsovs.Velbekomme.
Tips til opskrift
Tilbehør til stegt fasan
Som tilbehør til din stegt fasan, kan man få kogte kartofler og en lækker hjemmelavet vildtsovs. Derudover kan man få syltede rødbederErnæringsindhold
Vildtsovs til grydestegt fasan
Smelt 50 gram smør i en passende gryde, og kom 1 spsk hvedemel ned i gryden.
Rør det godt sammen så alle melklumper er væk, og kom 1 dl fløde ned til.
Bland det hele godt sammen. Si væden fra grydestegt fasan, og kom 3 dl af væden ned i gryden.
Kom 3 tsk ribsgele i gryden, og rør det hele godt sammen.
Kog vildtsovsen op.
Hvis vildtsovsen er for tyk, kom da lidt mere væde eller mælk i.
Tilbehør til stegt fasan
Som tilbehør til din stegt fasan, kan man få kogte kartofler og en lækker hjemmelavet vildtsovs. Derudover kan man få syltede rødbeder som tilbehør
Prøv nogle af vores andre lækre opskrifter:
Grydestegt krikand - opskrift på stegt krikand med bacon
Forloren hare - Opskrift med bacon og vildtsovs
Waldorfsalat opskrift - Smagfuld opskrift på klassiske salat
Benløse fugle med persille og en fantastisk flødesovs
Vildtsauce - Nem opskrift med ribsgele
Skriv et svar