Vaniljekranse - Opskrift på lækre sprøde smørbagte småkager med ægte vanilje. En juleklassiker som kan bages både med eller uden mandler.
Her får du min bedste opskrift på vaniljekranse med mandler, Som vi bager år efter år op til jul. Jeg tror det er den eneste julesmåkage, som vi bager af flere gange, de bliver altid så hurtigt spist, at vi må lave en portion eller 2 mere.
Det er heller ikke helt uden grund, da denne småkage er en af de helt store klassiker. Jeg husker den tydeligt som barn, hvor vi elskede at spise de knasende småkager. Når vi spiste dem ved kaffebordet, sagde min bedstefar altid: Husk at gem hullet til sidst.
I min opskrift bruger jeg vaniljestænger, det gør jeg fordi de bliver bare mange gange bedre med vaniljestænger. Men skulle du være løbet tør for vaniljestænger, kan du bruge vaniljesukker. Men du får det bedste resultat med en god vaniljestang.
Denne opskrift på vaniljekranse med mandler, giver i alt 100 stk lækre smørbragte småkager.
Vaniljekranse
Ingredienser
Vaniljekranse
- 2 Stk Vaniljestænger
- 200 Gram Smuttede mandler
- 500 Gram Blødt smør
- 500 Gram Sukker
- 3 Stk Æg
- 700 Gram Hvedemel
sådan gør du
Vaniljekranse
- Kom vaniljestænger og mandler ned i en minihakker, og hak det til det er meget fint hakket.Kom det over i en skål.
- Tilsæt de resterende ingredienser og ælt det hele rigtig godt sammen med fingerne.Lad dejen køle i mindst 1 time inde i køleskabet, meget gerne til næste dag.
- Dejen køres nu igennem en kødmaskine, med vaniljekranse formen monteret på.Fold den rundt til en cirkel og luk den.
- Bag dine vaniljekranse med mandler på 200 grader i ca. 10 minutter på midterste rille. Hold godt øje med dem.
- Vaniljekransene stilles til afkøling på en bagerist.Velbekomme.
Tips til opskrift
Så du kan se mønstret når du køre den igennem maskinen, eller sprøjter den ud.
Ernæringsindhold
Hvorfor er mine vaniljekranse ikke sprøde???
Småkagerne er ikke sprøde, når de lige kommer ud af ovnen, dette bliver de først når de er afkølet.
Når du er færdig med at bage småkagerne, læg dem til afkøling på en bagerist.
Når vaniljekrænse er helt afkølet, opbevares de i en lufttæt beholder.
Så holder dine vaniljekrænse sig længe, og bevare sin lækre sprødhed.
Min vaniljekransedej flyder ud??
Hvis din dej flyder ud når du bager dine vaniljekranse, så er det helt sikkert fordi at du du har arbejdet lidt for meget med din dej. Husk dejen skal blot lige samles, og være fast i konsistens.
Så du kan se mønstret når du køre den igennem maskinen, eller sprøjter den ud.
Hvordan jeg laver vaniljekrænse
Når jeg laver vaniljekranse bruger jeg en gammeldags køkkenhakker med håndsving.
Den koster ikke særlig mange penge, og gør arbejdet utrolig let at lave småkagerne.
For 200 kr kommer du langt med både kødhakkeren og formen dertil. Mange discount butikker såsom netto, aldi osv. har den jævnligt meget billig. Ellers kan den købes i en isekrambutik hvor kødhakkeren koster pt. 200 kr og kagepladen koster 30 kr.
Kan man gemme denne vaniljekranse opskrift ??
Hvis du gerne vil gemme noget af dejen, så kan du sagtens fryse det ned.
Hvis du vælger at fryse dejen ned, så husk at dejen skal være helt optøet inden du arbejder med den.
Efter dejen er lavet, kan den opbevares på køl i ca. 4 dage.
Fact omkring vaniljekranse med mandler
Vidste du i øvrigt at vaniljekranse stammer fra Danmark? De er fra ca. 1840, hvor danskerne fik mere og mere en komfur ind i deres hjem. Dette var en jernkomfur, som gjorde at flere og flere eksperimenterede med småkager, og derfor blev der faktisk opfundet mange småkager på dette tidspunkt .
Prøv nogle af vores andre lækre opskrifter:
Finskbrød - Bedste opskrift på 45 lækre julesmåkager
Pebernødder - 125 stk lækre sprøde julesmåkager
Vaniljekranse fra den gamle by - Lækre sprøde julesmåkager
Brunkager - Opskrift på 100 stk lækre hjemmebagte småkager
Jødekager - opskrift de bedste småkager med kanelsukker
Skriv et svar