kærnemælkshorn med marcipanremonce - Opskriften giver ialt 16 stk lækre luftige horn med marcipan. Få opskriften her på Madgryden.dk
Når man taler om gode gamle kageklassikere, så kommer man ikke udenom dette fantastiske kærnemælkshorn med marcipanremonce.
Hornene er en perfekt og virkelig lækker mellemting mellem brød og kage.
Remoncen med marcipan gør disse lækre horn søde, og helt perfekte til en god kop kaffe eller the.
Det gode ved kærnemælkshornene er, du kan bruge lige nøjagtig det fyld du har lyst til.
Vi har også prøvet at lave Kærnemælkshorn med hindbærremonce, de bliver virkelig også lækre og friske.
Opskriften giver ca. 16 kærnemælkshorn, afhængig af hvor store du laver dem.
Kærnemælkshorn med marcipanremonce
Ingredienser
- 25 gram gær
- 2 dl Kærnemælk
- 2 spsk Sukker
- 1 tsk Vaniljesukker
- 1 stk Æg
- 1 spsk Honning
- 100 gram Blødt smør
- 0,5 tsk Salt
- 400 gram Hvedemel
Marcipanremonce
- 100 gram Revet marcipan
- 100 gram Sukker
- 100 gram Blødt smør (stuetemperatur)
Pensling
- 1 stk Sammenpisket æg
Evt. glasur som topping
- 3 spsk Flormelis
- koldt vand
sådan gør du
Dejen
- Smuldre gær ned i en skål, og kom kærnemælk i.Rør rundt til gæren er opløst.
- Tilsæt sukker, vaniljesukker, æg, honning og salt, blødt smør og rør det rigtig godt sammen.
- Tilsæt hvedemel til den er smidigt, det er ikke sikkert at du skal bruge alt hvedemel.
- Dejen sættes til hævning et lunt sted, indtil den er hævet til dobbelt størrelse.Regn med en hævetid på ca. 1 time.
Marcipanremonce
- Riv marcipanen på et mandolinjern, og kom det i en skål.Kom de resterende ingredienser ned i skålen, og rør det godt sammen.
Kærnemælkshornene formes
- Del dejen i 2 lige store portioner.Rul den ene portion ud til en stor cirkel, dejen skal have en højde på ca. 3mm.Cirklen skæres ud i 8 lige store trekanter.
- Læg en klat remonce i den tykke ende af hvert stykke dej og rul dem løst sammen til horn − fra den brede ende mod spidsen
- Dæk kærnemælkshornene med husholdningsfilm, og et viskestykke.Stil kærnemælkshornene til efterhævning i 45 minutter i stuetemperatur.
Hornene bages
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.Pensl hornene med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 12 minutter. Til de er gyldne.
- Kærnemælkshornene afkøles på en bagrist og nydes.Velbekomme.
Evt. glasur
- Bland ingredienserne sammen, og pynt kærnemælkshornene.
Ernæringsindhold
Prøv nogle af vores andre lækre opskrifter:
Pølsehorn - lækre og luftige - Perfekt til madpakken
Skinkehorn med ost - Opskrift på horn med ost og skinke
Pizzasnegle med skinke - Nem opskrift på lækre snegle med skinke
Søren ryges kringle - opskrift på den bedste hjemmebagt kringle
Marcipanknas - nemme og lækre kager af mørdej og marcipan
Skriv et svar