Få opskriften på den lækre klassiske boller i karry. Opskriften består af lækre kogte kødboller og en fantastisk karrysovs
Boller i karry er en ret de fleste virkelig holder af. Jeg husker den tydeligt fra min barndom, hvor jeg virkelig elskede denne ret. Retten har vores 3 børn heldigvis også taget rigtig godt imod, så når vi spørger hvad retten i dag skal stå på, falder ønskerne tit på denne ret.
Det er utrolig nemt at lave kødboller i karry, og er derfor velegnet til de travle hverdage.
Denne opskrift er til ca. 4 personer.
Boller i karry
Ingredienser
Kødboller
- 500 gram Hakket svinekød
- 1 stk Æg
- 2 spsk Hvedemel
- 1 stk Fint hakket løg
- 0,25 dl Mælk
Karrysovs
- 50 gram Smør
- 1 spsk Karry
- 3 spsk Hvedemel
- 3 dl Vand fra kødboller
- 2 dl Mælk
Ris
- 400 gram Ris
sådan gør du
Kødboller
- Kom alle ingredienserne ned i en skål.Rør det hele rigtig godt sammen – det skal røres til det bliver lidt sejt.Brug meget gerne en køkken maskine til opgaven.Sæt farsen til hvile i ca. 1 time.
- Sæt en gryde i kog – når vandet koger sætter du temperaturen ned til middel.Form kødbollerne med en spiseske som er dyppet i vandet, og kom dem i gryden med varmt vand.
- Når kødboller stiger op til overfladen er de færdige.Tag dem op og placere dem på en tallerken.
- kødbollerne er nu klar til brug.Gem vandet - du skal bruge det til sovsen.Velbekom.
Karrysovs
- Tænd kogepladen på lidt over middel varme. Kom karry i en gryde, og svid det af i ca. 30 sekunder.
- Tilsæt smør og rør det rundt i gryden til smørret er smeltet. Tilsæt hvedemel, og rør det hele godt sammen.
- Imens du røre i gryden tilsætter du mælk og vand, indtil den rigtige konsistens. Sovsen skal nu stå og koge i ca. 2 minutter. Smag til med salt og peber.
Kogning af ris
- Følg anvisningen på pakken.
Boller i karry
- Kom enten kødbollerne ned i sovsen, eller server karrysovs og kødboller hvert for sig.Velbekomme.
Ernæringsindhold
Min karrysovs er desværre blevet for stærk...
Skulle din karry-sovs alligevel blive for stærk, så prøv med en teskefuld sukker, dette vil mildne smagen af karry.
Faktisk kan du bruge sukker i alle saucer, ikke de færdiglavet men dem du selv laver fra bunden.
Du vil blive overrasket over hvad det gør ved en sovs.
Min sovs er blevet for tyk...
Skulle din sovs blive for tyk i konsistensen, prøv da at kom lidt mælk i karry-sovsen.
Dette vil gøre din sovs tyndere i konsistensen til din karrysovs.
Kan jeg gøre mine retter med karry lidt sunder??
Ønsker du at give din kødboller i karrysovs lidt ekstra grønt, prøv da at rive en squash i sovsen. Dette giver både mere fylde og ekstra grønt.
Hvorfor brænde karryen af, inden brug i boller i karry
Det gør jeg for at få den helt rigtige smag ud i min karryret.
Når duften af karryen bliver mørkere, og duften bliver mere fremtrædende,
er din karry klar til at blive brugt til din karrysovs. Personligt syntes jeg at det trækker mere smagen af karry frem.
Prøv nogle af vores andre lækre opskrifter:
Kødboller hjemmelavede - Sådan laves de nemt
Karrysovs - Den bedste opskrift på nem og lækker karrysauce
Panang karry med kylling - Nem opskrift på panang kylling
Kylling i karry - En lækker klassisk ret med ris
Karrypølse - opskrift på den fantastiske currywurst
Skriv et svar