Kartoffel porre suppe er en lækker klassisk cremet kartoffelsuppe med bacon. Den er meget nem at lave og smager helt fantastisk.
Kartoffel-porresuppe er en ægte klassiker inden for supper. Denne kartoffelsuppe er dejlig cremet og serveres med en lækker topping af sprødt bacon.
Det er absolut ikke svært at tilberede suppen, og den kan nemt laves på en travl hverdag. Kog kartoflerne møre med to bouillonterninger, og steg løg og porrer. Når kartoflerne er kogte, tilsættes porrer, løg og piskefløde til kartoflerne. Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og friskkværnet peber - så enkelt er det at lave en lækker cremet kartoffel-porresuppe med bacon.
Server den til festen som for eksempel natmad eller på en helt almindelig hverdagsaften. Det er en suppe, som de fleste vil sætte pris på.
Denne kartoffelsuppe med bacon er til ca. 4 personer.
Prøv også vores lækre opskrift på vores krydret Gullashsuppe
Kartoffel porre suppe
Ingredienser
Kartoffel porre suppe
- 1000 gram Kartofler
- 1500 ml koldt vand
- 2 stk grøntsagsbouillon
- 1 stk Løg
- 3 stk Porrer
- 20 gram Smør
- 1 dl Piskefløde
- Salt
- Friskkværnet peber
Tilbehør
- 300 gram Bacon skåret i tern
sådan gør du
- Kartoflerne skrælles og skæres i tern. Vandet hældes ved kartoflerne, så det lige dækker kartoflerne. Tilsæt grøntsagsbouillonterningerne, og kog kartooflerne møre.
- Skær porre i tynde ringe.Løgene hakkes groft.Kom smør på panden, og svits porre og løgene af på panden.
Kartoffel porre suppe
- Når kartoflerne er møre, kommes porre og løg ned sammen med kartoflerne,Hæld ikke vandet fra kartoflerne.Tilsæt fløde.
- Blend det hele sammen med en stavblender.
- Kog det hele videre i ca. 5 minutter, og server din kartoffel porre suppe sammen med stegt bacon.Velbekomme.
Ernæringsindhold
Tips til kartoffel porre suppe
Hvis du ønsker at forberede mad til flere dage ad gangen, er det helt muligt. Retten kan holde sig frisk i køleskabet i cirka 3 dage. Alternativt kan du fryse kartoffelsuppen ned, hvilket vil gøre, at den kan holde sig betydeligt længere - i hvert fald 3 måneder i fryseren.
Ønsker du at tilføje noget lækkert grønt på toppen af din kartoffel-porresuppe, kan du nemt dekorere den med lidt af sæsonens krydderurter. For eksempel kunne det være lidt purløg eller andre lækre urter.
Hvis du er glad for hvidløg, vil jeg varmt anbefale, at du prøver at tilsætte 2 fed hvidløg og måske en smule timian til suppen. Det vil give en helt fantastisk smag.
Som et alternativ til bacon som topping, kunne du prøve at riste noget parmaskinke i ovnen og bruge det i stedet for bacon på din kartoffel-porresuppe. Det smager virkelig godt.
Skriv et svar