Kom alle ingredienser i en skål, og ælt det godt ca. 5 minutter ved lavt tempo i en røremaskine.Herefter æltes det i 5 minutter i højeste tempo.
Rundstykkerne formes
Vej rundstykkerne af på en vægt, hvor de hver vejer ca. 70 gram, herefter formes de som boller.Når rundstykkerne er formet, pensler du dem med vand, og dypper dem i f.eks birkes.Rundstykkerne placeres nu på en hulplade, en almindelig bageplade kan også bruges, men en hulplade får bedre fordelt varmen og dampen.Rundstykkerne sættes til hævning i ca. 45 minutter, et sted der både er lunt og fugtigt, så vil du opnå den absolutte bedste resultat. Placer en bradepande i bunden af ovnen. Hvis din ovn har dampfunktion kan dette undlades, så bruger du blot dampfunktionen i ovnen.Ovnen tændes på varmluft og 250 grader.Når ovnen har nået de 250 grader, sættes rundstykkerne i midterste rille i ovnen, og der kommes 1 dl vand i bradepanden som står i bunden af ovnen.ovnen sættes nu ned til 210 grader, og stadig varmluft.Rundstykkerne bages nu ca. 18 minutter, til de er lækre gyldne i farven.